Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

søndag den 19. januar 2020

Den brede viden

Velkommen til endnu en weekend, kære læsere!
Denne gang vil jeg gerne skrive om noget lidt anderledes. Noget, som jeg ikke tror folk rigtig tænker så meget over. Og som måske heller ikke er lige relevant for alle, men så i hvert fald for nogle.

Hvad hvis jeg siger...Du bliver klogere af at spille rollespil? Uhhh! Det lyder godt! Men er det falsk reklame?
Selvfølgelig kan man nemt blive bedre til grammatik (nu siger jeg nemt og nemt...Læs eventuelt mit blodindlæg om grammatikkens betydning) eller til at formulerer sig. Måske lærer man nye ord, man ikke kendte eller brugte i forvejen. Det har også længe været min tro (jeg er lidt usikker på om der faktisk har været et studie om dette, selv om noget siger mig der har...Anyway, jeg er ikke budbringer af falsk viden, så lad os lade det blive ved det) at rollespil kan give en større indlevelse eller empati for folk omkring sig: Ved at spille en bred skare af forskellige karakterer, hvis følelsesliv og situationer man skal leve sig ind i, foruden at møde alle andres karakterer...Er det min tro at man faktisk lærer noget om at være mere åben og mere forstående. Til en grænse, vel nok, men det er der.
Kender I en forfærdelig person, der samtidig har spillet rollespil hele sit liv? Jeg gør ikke. Sure, der er folk man næsten ikke orker at høre på, eller folk der VIL have ret osv...Det gør der alle steder. Men langt de fleste er skønne og kreative mennesker! Og bare fordi man har et uønsket karaktertræk, er man ikke nødvendigvis et helt igennem dårligt menneske. Så det passer fint ind i min lille teori...Shh! Lad nu være med at rode for meget i det og lad os gå videre! ;)
Den brede viden - alverdens kundskaber!
Nej, jeg hentyder til laaangt mere end bedre sprogforståelse.
I virkeligheden kommer de fleste rollespillere ansigt til ansigt med langt flere ting: De skal forstå en verden, som de vil være en del af. Er den bygget på en historisk tid? Så lærer man helt sikkert noget om den tid. Måske ikke enormt meget, men stadig lidt. F.eks. er der mange af os der spiller i en middelalder-ish verden. Vi (admins og vores teams) bruger en del tid på at søge efter detaljer, der kan give folk en mere detaljeret og hel verden at deltage i. Detaljer, de selv får eller ligefrem giver til os. Og det samme gælder for næsten alle de andre verdener man deltager i.
Hvad mere?
Professioner! De fleste karakterer har et job. Mange af dem har nok et job, der er lidt fladt eller standard: Bountyhunter, konge, arbejdsløs, kriminel...Jobs, der ikke kræver meget forudgående kendskab og hvor man kan spille det præcis som man vil. Men enkelte karakterer gør mere end det. De spiller læger eller håndværkere. For at spille et troværdigt spil, er det ofte de ender med at google alle mulige ting. Måske er jobbet eller karakterens interesser inspireret af ens eget: Måske kan man trække fra egne erfaringer på jobbet, eller ens egne hobbier. Og ellers kan man google sig til rigtig meget, hvilket kan give en de detaljer man har brug for, for at spille så realistisk som man ønsker det. Jeg kender folk der har googlet hvordan kroppen vil reagere og dø i forskellige scenarier - de får en god kendskab til fysiologi og anatomi, måske en bedre forståelse for urtemedicin m.m.
Dermed ikke sagt google ALTID har ret: Kildekritik er altid vigtigt. Men man søger alligevel efter viden, som man måske ikke ville have kigget efter selv. Man skal ikke være en ekspert for at spille disse roller. Det er også op til ens emnepartner at spille med på den; Hvis man spiller en læge, men ikke ved så meget om det, kan emnepartnere hjælpe til med detaljer, eller spille med på at lægen da helt sikker ved lige hvad han/hun laver!

Så en rollespiller opnår hurtigt en bred - ikke specialiseret - viden om mange forskellige ting. I hvert fald hvis de går op i detaljerne, realismen og finder det sjovt. Måske er det tilmed en gnist til en større interesse på emnet, der inspirerer en i forhold til hvilken uddannelse, job eller interesse man gerne vil have...Mine interesser og mit eget valg af uddannelse har hængt sammen.
Jeg har altid interesseret mig for urtemedicin, så jeg elsker at bruge den viden jeg har i mit spil. Jeg elsker historie, og det en uddannelse inden for noget historie jeg har valgt. I min uddannelse tilhører der også noget filosofisk - og jeg elsker at få mine karakterer til at virke filosofiske anlagt. På den måde kan man sige tingene kan gå begge veje. Vi har alle noget unikt at bringe ind i spillet. Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt - det kan være svært i starten, men er det sjovt og er folk villige til at samarbejde omkring det, skal man nok nå derhen man vil med det! :)
Og meget mere...
Og meget mere! Det kommer an på hvor man vil hen med det. Netop fordi mange rollespillere er kreative anlagt, bruger de tit deres inspiration og interesse for deres spil, til at øve sig på andre færdigheder: At skrive historier, tegne, male, redigere billeder, gifs eller videoer. Sy tøj (flere live-rollespiller også) er også en af dem. Her mener jeg selvfølgelig de tit tegner/skriver/redigerer noget, der hænger sammen med deres spil.Eller måske går de så meget op i at redigere rollespils-hjemmesider, at de opnår en mere eller mindre god fornemmelse for kodning. (Jeg fik et link til en god hjemmeside, hvor jeg lærte lidt om HTML og den slags - det har hjulpet mig rigtig meget! Men jeg kan dog intet stort...Design og den slags er jeg stadig håbløs til!)
Så man kan relativt nemt opnå en basis viden/kundskab inden for flere ting. Folk er som regel en del investeret i deres interesser: Så lyder noget spændende, spørg om de vil introducere dig til det pågældende emne! :)

Så kom ikke her og sig det er spild af tid! *Vifter en pegefinger af imaginære fjender*

Er der en form for viden du har lært mere om, igennem rollespil? Bruger du dine egne interesser i spillet, eller har spillet skabt nye interesser for dig?

Tak for denne uge :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar