Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

tirsdag den 21. januar 2020

Det skiftende aktivitetsniveau

Hej alle!

Endnu engang undskyld for forsinkelsen...Jeg kan se der danner sig et mønster i øjeblikket. Og jeg kan afsløre jeg også har en del at se til de næste par fredage, som nok ikke giver mig enormt meget overskud til at sætte mig og skrive her. Igen vil jeg gerne understrege jeg gerne vil bloggen: Det er bare en vild tid for mig i øjeblikket!
Så måske et helt oplagt emne er ens aktivitetsniveau...?

Konstant aktivitet vs. periodisk aktivitet:
Når man leder efter en hjemmeside, er der mange der tjekker den umiddelbare aktivitet. Nogen vil have en hjemmeside, hvor folk besvarer emner hver dag og hvor der altid er nogen i chatten. Andre leder efter noget mere moderat: Bare der har været aktivitet inden for den sidste uge eller to, så er det godt nok. Men de færreste opretter sig på hjemmesider, hvor det sidste svar var for et halvt år siden. (Medmindre, måske, hvis der er løfter om at siden bliver aktiv igen - det sker!)
Men medmindre man tjekker fordi en hjemmeside løbende, over en længere periode, kan det svært at få et godt indblik i sidens faktiske aktivitet. Det kan være en god ide at snakke med folk der, f.eks. hvis de har en åben chat eller spørge i et gæste-forum. Det man ser, når man besøger en side første gang, er et førstehåndsindtryk: Og vi dømmer ofte alt ud fra det. Men i virkeligheden kan tingene være langt mere nuanceret. Den side, man troede var mega aktivitet, havde måske blot en periode med aktivitet: Og omvendt. Den side, der virkede død, er den mest aktive uge efter. De oplever perioder hvor hjemmesiden er henholdsvis meget aktiv og forholdsvis inaktiv.
Det eneste, man ofte kan være sikker på, er hvis en hjemmeside har konstant aktivitet. Emnerne flyver af sted, der er altid nogen online...Man kan se og mærke det med det samme. Hvor nemt de må have det! (Men virkelig...Det er et fåtal af hjemmesider der har DEN succes)

Så vi er enige om at de velsignede hjemmesider, med konstant aktivitet, ikke er så svære at afkode....

Den periodiske aktivitet:
Den periodiske aktivitet er meget svære at håndtere. Og relevant for mig selv, fordi min egen hjemmeside oplever det. Min hjemmeside hedder Underworld og vi har overlevet frem til nu - og vil formentlig også overleve langt ind i fremtiden. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er sidens energi. Folk, der har været på siden i et stykke tid, ved det. "Den er inaktiv lige nu...Men om en dag, en uge eller to uger, er den så aktiv at jeg mister pusten!"
Vi kan med god samvittighed sige til folk, der melder sig fraværende, at vi "altid vil være her" - for det er vi. Vi har endda på det sidste set gamle ansigter, der ellers har været væk i flere år. Og DET er en sjov oplevelse! Ja, vi er her stadig! ;)

Vi har haft succes med at samle nogle trofaste og dygtige brugere omkring os. Men de fleste af os tilhører også den samme generation: Flertallet af os er under uddannelse, eller arbejder. Flere af os er også ved at samle familie på den ene eller anden måde. Der er intet at sige til vi alle har travle perioder. Men som regel kommer flertallet tilbage, og det sker ofte på samme tid. Formentlig fordi aktivitet tiltrækker aktivitet.
Så vi har inaktive og aktive perioder. Udfordringen er hvis nye brugere finder siden i en inaktiv periode. Folk tror måske vi er mere døde end levende og det er ærgerligt. Men desværre ikke noget vi kan gøre så meget ved. For det er sådan siden lever, det er sådan vores brugere er.
Selvfølgelig kan vi som administrator arbejde på det. Vi kan sørge for at være aktive, være i chatten og besvare vores egne emner. Vi kan sætte events i gang. Men events virker ikke altid: Hvis folk virkelig ikke har tid til at spille den uge, kan et godt event ikke ændre på deres tidspres. Og så sidder de måske og føler de går glip af noget de gerne vil være med til! (Okay, events trækker sig normalt over laaang tid, især på vores side, så alle når som regel at være med)

Så har ens hjemmeside normalt perioder med skiftende aktivitet, kan det give nogle udfordringer. Men det har også sine gode sider: Alle er som regel væk nogenlunde samtidig, så spillet sidder og venter på en. Folk, der IKKE har tid til at besvare emner hver eneste dag, vil måske hellere spille på en hjemmeside som os, end en hjemmeside der er konstant aktiv.

Og sådan vil en hjemmeside falde ind i sin egen rytme. At afkode den rytme gør det ikke nemmere at finde en hjemmeside, som passer til en selv. Eller for helt nye, at gennemskue hvilke hjemmesider der er for dem - eller hvilke hjemmesider der rigtig er aktive.
Derfor er mit råd: Spørg. Spørg i chatten, eller skriv i et gæsteforum, hvis du ikke allerede kender nogen på siden du kan spørge. Vær også en anelse tålmodig og kom forbi siden igen senere: Selv om der måske ikke er svar på dit spørgsmål de første to dage, kan svaret ligge der nogle dage efter! Ikke fordi siden er død og ikke vil dig, men fordi alle - også administrators - kan være i en meget travlt periode.
Selvfølgelig er det individuelt hvor langt tid man gider vente. Men jeg har en fornemmelse af at de fleste vil droppe en hjemmeside, hvis der ikke er svar på dagen eller dagen efter man har skrevet. Og det er synd, hvis det nu er dag nr. 3 svaret kommer til en! :)

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne understrege:
Det er individuelt. Det er individuelt hvor ofte man ønsker svar i sit spil, eller hvor aktiv en side skal forekomme, før man ønsker at oprette sig på den. Alle hjemmesider er forskellige, så selvfølgelig skal man ikke surfe rundt på 50 hjemmesider i en måned, for at tjekke dens aktivitet.
Det er individuelt hvor aktiv en side skal være, før den passer til ens hverdag og temperament. Det er der ingen skam i! :)

Hvad foretrækker du? En mega aktiv hjemmeside, eller en mere moderat? Hvad er dine tips til at tjekke om en hjemmeside er aktiv og god?

God weekend! Og snart glædelig 1. december! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar