Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

fredag den 24. januar 2020

Hvad kan man forvente?

Hej og velkommen til endnu et indlæg. Vi har efterhånden været rundt et par ting og når snart til kernen i det hele: Selve rollespillet. Selve emneriet/trådningen.
Alligevel kan jeg hele tiden finde på andre ting at skrive om. Så jeg håber jeres tålmodighed er med mig! :)

Så. Følgende scenarie arbejder jeg med i dag: Man er fuldstændig ny til online tekstbaseret rollespil. Hvad kan man forvente? Overordnet set?

Den skriftlige del:
Først skal man finde ud af at det findes. Og så skal man finde en hjemmeside, som man gider spille på. De to ting kan i sig selv være svære nok. Man lad os sige de to ting er sket. Lad os også sige at vi alle forstår hvad rollespil går ud på, så allerede der er man nok ved at skabe sine egne forventninger.
Så hvad nu?

Der findes forskellige folk, hvad angår det at starte op: Nogen skriver godt og finder ret hurtigt ud af hvad det hele går ud på. Andre kæmper mere med det. Så om selve det at skrive er svært eller ej, er meget forskelligt. Nogen er van til chat-rollespil, hvor man kun skriver en sætning eller to...Og BUM! Så ender man i et spil, hvor man pludselig kan (og møder andre der gør det) skrive side op og side ned af tekst...Det kan være intimiderende. Så vær klar over at der er denne forskel, hvis du i forvejen er van til andet rollespil.
Misforstå mig ikke: Man SKAL ikke kunne skrive 5 A4 sider for at være med. Men det er vigtigt at vide at den slags findes: Og det er vigtigt at være klar over, at vi netop skriver mere end de fleste. Det er det hele vores spil går ud på, trods alt. Alt sammen noget der kan læres, hvis man ikke er et født naturtalent på området. 
(De findes. Snydepelse!)

Fællesskabet: 
Hjemmesiderne er meget forskellige. Nogle er desværre gået død - lad dig ikke snyde. Der findes aktive hjemmesider, selv om de første 10 du fandt måske er helt og aldeles døde.
Der findes folk, der nyder deres eget lille spil. Måske en gruppe af 4-5 personer, der spiller 10 karakterer hver og styrer hele spillet imellem sig...De sider kan være en ekstra udfordring at komme ind i, fordi man skal være en del af gruppen for rigtig at være med. Så findes der sider med små fællesskaber. Måske også kun 5 personer, måske 10 til 15 personer. Men uden at blive en gruppe tætknyttede folk, der kan have svært ved at lade andre være ordentlig med. (Selvfølgelig kan det ske for alle sider, men dette er en lille opdeling jeg har lavet ud fra mine egne erfaringer).Så er der de store sider. Hvor man kan finde 15-20-30 medlemmer. Eller flere! De kan både være nemmere og svære at blive en del af. Nemmere, fordi der er flere mennesker og siden er van til at byde nye velkommen. Svære, fordi folk måske har lavet deres egne små spille-grupper, hvor spillet sjældent kommer ud over det de selv har. Det kommer an på mange ting, og tit også ens egen gåpåmod og personlighed.
Det skal måske nævnes at de følgende tal er tilfældige tal jeg har valgt, og går ud fra faktiske aktive medlemmer. Jeg er klar over der findes hjemmesider, der mener de har 5-600 medlemmer. Men...Hvor mange af dem er faktisk aktive? Tro mig. Der findes ikke en aktiv, dansk side med 600 medlemmer. Måske World of Potter kommer tættest på? Men de er heller ikke en tekstbaseret rollespils-side på samme måde som vi andre er det. De gør tingene lidt anderledes og har andre aktiviteter ved siden af. (Igen, helt sikkert et godt sted at snuse lidt til tingene, hvis man nyder HP-universet. Min fordom er der er mange børn der, men jeg ved der også findes et par voksne gemt derinde et sted!)

Så vær opmærksom på der findes forskellige hjemmesider, der passer til forskellige skrivestile og personligheder. Virker en hjemmeside ikke for dig, gør en anden måske. Så jeg kan kun opfordre folk til at kigge sig omkring!
Der er flere forskellige fællesskaber derude, der blot venter på et kreativt sind til at lege med! Flere små og store fællesskaber, det er bare med at finde det der passer til en selv. :)

Er det hele kun hårdt arbejde?
Nej. Jeg er klar over det kan lyde sådan. Det er svært at finde den rigtige hjemmeside, at komme ordentlig ind i visse fællesskaber, at komme ordentlig i gang med sit spil...Ja, jeg vil ikke lyve, der kan være udfordringer. Udfordringer, der kan være nemmere eller sværere at overvinde af forskellige årsager. Det er meget individuelt og hjemmeside-bestemt.
Men hvad får man ud af den ekstra lille indsats?
Sjov. Kreativitet. Fantastiske historier. Følelser og store handlinger i ens karakters liv. At indleve sig i en helt anden verden, og sin helt egen karakter. At skabe historier på kryds og tværs. Et godt fællesskab. At kunne udvikle sine skrive- og læseevner.
Ærlig talt...Alt begyndelse kræver noget af en. Uanset hvad man vil lave, er der ting at lære eller vænne sig til. Så selvfølgelig har vi også det. Men elsker man rollespil, og kan man lide at skrive og læse, er dette som skabt til en! Og hvis man spørger folk som mig, er de positive ting langt større end de negative. :)

Det kan bare en gang imellem være vigtigt at afstemme forventningerne lidt...Og med det vil jeg bare sige: Disse ting kan ske. Men lad dig ikke afskrække. Der er meget mere til os, end en tilfældig hjemmeside der måske (måske ikke, forhåbentlig ikke!) har givet et dårligt førstehåndsindtryk. Der er mere til det skriftlige. Mere til vores fællesskaber. Mere til vores hjemmesider. Man skal bare finde de rigtige, der passer til en selv. Hvis der er noget vi er gode til, så er det at gå i forskellige retninger og omfavne forskellige ting. :)

Så er forventningen at vi er har enormt store hjemmesider, hvor alle skriver sammen i perfekt balance og hvor man blot skal oprette sig, så overfalder folk en med lyst til at spille sammen? Så kan det godt være man bliver lidt skuffet. Desværre har vi ikke så stort fællesskab på tværs af hjemmesiderne (endnu), men vi arbejder på det. Så forhåbentlig kan vi snart bedre rådgive jer til de rigtige hjemmesider, der ligger gemt rundt omkring. Men indtil da...Kig jer omkring. Spørg folk. Find et godt sted at starte. De fleste sider er åbne for at oplære og inkludere, hvis man viser man gerne vil være med.

Den sidste ting:
En ny start på en hjemmeside KAN forekomme en smule ensom. Man skal jo lige lave sin karakter og måske er den eneste, man har en anelse kontakt med, en af administratorerne. Før ens karakter er på plads kan man ikke rigtig spille, uanset om man så skal skrive hele karakteren fra starten, eller blot et par stikord. Og man skal lige finde sine emnepartnere og få gang i de emner der!
Bekæmp det ved at deltage i fællesskabet på siden. Deltag i chatten. Begynd allerede nu at lede efter emnepartnere, hvis du har en ret god ide om hvordan/hvem din karakter bliver. Man skal lige ind i det: Den eventuelle ensomhed vare ikke ved, men man skal lige vise at man er der - og folk skal lige opdage man er der. Alt sammen helt naturligt :)

Hvad er jeres erfaringer med at starte på nye hjemmesider? Har I andre ting, vi bør afstemme forventningerne omkring? :)

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar