Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

tirsdag den 21. januar 2020

Ny karakter: Tilvænningen

Jeg håber alle er kommet godt igennem deres uge. For mit vedkommende er der dømt efterårsferie - længe ventet! Jeg har et par planer, men resten af tiden går med at slappe af, emne med folk og læse op til de næste par uger af mit semester.
Jeg har overvejet hvad temaet skulle være i dag. Skulle jeg følge en naturlig udvikling fra at finde en hjemmeside, skabe en profil og fortsætter derfra til logiske emner såsom faceclaims, evner, god vs. bad karakterer, at finde emnepartnere...Eller om jeg skulle finde et vilkårligt tema. Såsom erotisk rollespil. Jeg ved mange ikke spiller det - og måske spiller mange det. Men det er en ting, og derfor måske noget jeg bør snakke om før eller siden. I samme skål med voldeligt rollespil.
Hvis der er en ting jeg har lært af rollespil, så er det terninger løser ens dilemmaer. Ud fra titlen kan I nok gætte hvor vi endte henne. Lad os komme i gang, skal vi? :)

Ny karakter, ny verden!Så du fandt en hjemmeside og fik skabt din nye karakter. Måske er det en helt ny karakter, du aldrig har spillet med før. Måske er det en, du har trukket ind fra en gammel hjemmeside. Du har også fundet dine første emnepartnere, så nu skal du enten lave emne-start eller poste dit første indlæg.
Jeg er ikke sikker på om alle har det sådan her. Men hver gang jeg starter en ny karakter op, skal jeg vænne mig til den. Jeg skal lære at forstå præcis hvordan karakteren er og leve mig ind i dens personlighed. De første par indlæg kan derfor godt blive lidt halvdårlige eller underlige. De kan føles underlige for mig, fordi jeg er usikker på om de er helt i harmoni med min karakter. Og måske føles de underlige for dem jeg spiller med. Måske sker der noget, der modsiger hinanden - eller min karakter skifter mening fra emne til emne (indlæg til indlæg er også en mulighed), fordi jeg har fundet ud af noget nyt om den.
Men efter de første par indlæg eller måske ligefrem det første emne eller to, har jeg en god fornemmelse. Så derfra er det ren fornøjelse, derfra kan jeg begynde at finde på rigtige plots og ideer til min karakter.

Hvis du tilfældigvis har det på samme måde, er du derfor ikke alene. Jeg advarer til tider mine emnepartnere, hvis jeg er bange for at skuffe dem eller fremstå sær: "Hey, ny karakter. Jeg skal lige forstå den, så bær over med mig!" - folk er van til alverdens sære ting. Så de tager det pænt, de få gange jeg har gjort det. Jeg oprettet ikke nye karakterer så tit, trods alt. Men denne lidt halv-svære opstart holder mig måske også fra at oprette 10 nye karakterer om dagen, ud over jeg ganske enkelt ikke har tid til så mange.
Ny verden, gammel karakter!Jeg har...En gang? To gange? Prøvet at hive en karakter fra en verden og ind i en ny. Det er umuligt for mig. Jeg ved nogle folk bare kan tage en karakter - pluk! - og putte den ind i den nye verden. Og så bare spille personen, som om denne altid har tilhørt den nye verden. Jeg beundrer den evne. For det kan jeg ikke. Min karakter kommer automatisk til at ændre sig lidt, og jeg kommer automatisk til at spille den lidt anderledes. Fordi det ikke er de samme settings, som min karakter er i. Fordi det netop ikke er den samme verden og de samme forudsætninger. Så selv om jeg har karakterer, der burde være ens, er de uden tvivl en del forskellige.

Som sagt aner jeg ikke hvor mange, der har det på denne måde. Eller måske er opmærksom på at de oplever det. Jeg har mødt flere, der f.eks. snakker om at deres nye karakterer i chatten, og hvor deres oplevelser lyder lidt som mine. Men om de er opmærksomme på det, på samme måde, kan jeg ikke sige. Jeg kvitterer gerne med den samme sætning næsten hver gang: "Man skal lige vænne sig til den!"

Så har du det på den måde, er det helt okay. Det er ligefrem normalt for nogle af os, og ikke noget du hverken skal være bange for eller ked af.
Har I nogensinde oplevet det? Og hvis ja, tackler I så problemet på en specifik måde eller spiller I jer bare igennem det?
Tilhører I nogle af dem, der bare kan putte gamle karakterer ind i nye verdener - og i så fad...Hvordan gør i? Jeg er ret nysgerrig på det. :)
Tak for at læse med!
God ferie, til de af jer der er blevet helliget en! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar