Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

fredag den 24. januar 2020

Selv de simple ting

Jeg havde egentlig forberedt et par indlæg, til de travle jule- og nytårsdage. Alligevel finder jeg mig i en position, hvor jeg egentlig har lyst til at fortælle om noget helt andet. Måske årets sidste filosofiske tanker og opfordringer, inden vi går det nye årti i møde.
Det handler ganske enkelt om de simple ting.

Mit minde
Først har jeg min egen lille historie. Jeg prøver altid at give lidt af mine egne erfaringer eller mine egne historier. Alligevel føler jeg ikke altid der er nok af dem. Som om der mangler et mere personligt touch.
Denne gang vil ugens blogindlæg måske have mere historie, end gode fif til at skrive.

Vi starter alle et sted. Og selv hvis vi har været i gang med noget i flere år - og egentlig føler os ganske gode til det - kan der stadig være nye (og simple) ting, man ikke helt forstår. Eller som man lige skal lære først.
Der har jeg også selv været. Mange gange.
Forleden skrev en bruger til mig. Hun har arbejdet meget med sine egne hjemmesider og hendes største drøm er at have en hjemmeside, som har bare gnisten af liv. Et værdigt mål, der samtidig nemt kan være rigtig svært. Hun spurgte ind til noget af vores design, som i princippet "bare" er en boks, hvor der står vores verdens tidsregning og årstid i. Simpelt...Er det ikke?

Det er meget simpelt. Men lige præcis den boks har jeg selv kigget på. Lige præcis den boks havde jeg selv set på andre hjemmesider, til jeg endelig dristede mig og spurgte..."Hvordan laver I den? For det vil vi også gerne have!"
Dengang blev jeg mødt med...Ja, jeg tror det var forundring. Forvirring, måske. Vi kendte lidt til hinanden i forvejen, så hende jeg skrev til dengang, vidste jeg havde været administrator i mange år. Og nu spurgte jeg hende om noget, som egentlig var så simpelt, at det næsten gjorde helt ondt?
Jeg fik selvfølgelig forklaringen. Og bagefter sad jeg også selv med følelsen af "var det bare det?".
Alt er simpelt, for den der var hvordan man gør. Og nogle gange kan man blive forundret over hvad folk dog spørger om, når tingene netop er simple. Ved folk det ikke i forvejen? Her gik man og troede det var så simpelt, at enhver kunne se det!
Men nogle gange er ideerne nye, uanset hvor simple de er. Og så er det godt at sprede ideerne og ikke grine af dem, der måske ikke lige indså hvor simpelt det faktisk var - vi skal alle lære, vi skal alle forstå. To ting vi alle gør vidt forskelligt.
Nu blev jeg spurgt om det samme. Men samtalen gik hurtigt videre, så jeg nåede aldrig at fortælle hende hvor let netop den boks var...Måske fordi resten af magien bag, at designe en hjemmeside, er så kompleks og kompliceret at kun sande magikere kan det!

Giv plads til selv de simple ting
De simple ting er nemme at overse. Vi tager dem for givet. Lige indtil nogen spørger om dem, så slår det os...Gud ja! Det er måske ikke så indlysende for alle og enhver!
Det gælder både for administrators, men også for almindelige brugere. Det kan være indlysende hvordan man starter et emne op...Bare ikke for den, der aldrig har prøvet det før. Det kan være indlysende at sætte et billede ind på sin profil...Bare ikke for den, der aldrig har prøvet det før. Det kan være indlysende bare at skrive og spørge folk om ting...Bare ikke for den, der er styret af sine egne usikkerheder. Jeg er sikker på I har fanget ideen.

Som administrator elsker jeg at passe på min hjemmeside. Jeg elsker at omgås mine brugere, forkæle dem, hjælpe dem og have det sjovt med dem. Hjemmesiden er min hobby - mine brugere efterhånden mine gode venner. Det er ikke en hemmelighed hvordan man opretter en hjemmeside, eller hvordan man skal designe den. Problemet er mere at finde nogen, der faktisk VED hvordan man gør de ting. Og om de folk har lyst til at oplære os andre. Med tiden kommer erfaringen: Jeg kan lidt. Farver og billeder bliver jeg aldrig god til. Men jeg kan dog ændre på rent administrative ting på siden. Resten? Der venter jeg pænt. Til en bruger der kan det, en dag besøger siden og gerne vil give mig den energi og tid det tager, til at rette resten til. Det er bare sådan det må være. For det er ikke så simpelt.
Men de simple ting? Dem lærer jeg gerne fra mig! Og hvis jeg ikke selv tænker over en givet ting, må folk spørge. Der vil være den klassiske overraskelse i starten, men derefter bør vi huske på at hjælpe hinanden så godt vi kan.

Årets opfordring:
Husk de simple ting. Vi har ofte så travlt med at lære en masse, at kunne store ting og blive noget stort! Og bagefter slår det os at vi måske havde det bedst, da vi tog en time ud af kalenderen og drak en kop the...Ganske simpelt.
Ingen spørgsmål er for dumme. Og jo før vi alle kan svarene på de simple spørgsmål, jo før kan vi alle gå i gang med de mere komplicerede af slagsen.
Jeg beklager et så lomme-filosofisk indlæg. Men jeg føler det var relevant, også selv om det er noget der kan gælde vores liv generelt, og ikke kun vores rollespil.
Godt nytår derude! Og pas på jer selv!
Jeg behøver vel ikke fortælle hvor svært det er at skrive, når man mangler fingre, vel? ;)

Endnu en gang tusind tak til de af jer, som læser med. Til de - eller måske den af jer - der næsten altid svarer mig. Jeg elsker at skrive på denne blog, uanset om det pågældende indlæg kun har en læser...Eller ligefrem 4!
Måske giver jeg det en skalle mere, med at reklamere for bloggen i det nye år. Man glemmer jo nemt at vende tilbage, når livet er travlt. Jeg har også overvejet at finde en hjemmeside, der måske er bedre egnet til mange og lange indlæg. Jeg føler de første indlæg jeg lavede, måske allerede er ved at blive lidt væk på siden. Nogen der har nogle gode ideer?

Projekter i det nye år. Jeg elsker projekter. Jo flere, jo bedre!
Har du nogle gode projekter ventende på dig? Et spændende nytårsforsæt? Eller har du en simpel ting, vi alle kunne lære noget af?

Godt nytår!

Kærlige hilsner fra The Writer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar