Velkommen!

Velkommen til min blog, håber du vil nyde lidt hyggelig læsning, eller måske står der nogle ting som interessere dig.
Se dig omkring, måske er der ren faktisk noget interessant du kan bruge eller hvor du også vil fortælle om dine erfaringer?

fredag den 21. februar 2020

De forskellige teams

Jeg har, efterhånden for en del tid siden, skrevet lidt om en administrators ansvar og blækspruttearme. Men lad os være ærlige...En administrator kan jo uddelegere noget af arbejdet. Lad os så på hvordan! :)

En, to, tre...
Hvor mange teams har man behov for? Hvor mange sjove ting kan man finde på? Hvad er folk interesserede i, og hvad er der bruger-base til at oprette og lave?
Alt dette er op til administrators. Der findes titler såsom journalister, plot-team og mange flere. Men der er også mange hjemmesider der nøjes med at give folk en flot titel. På Underworld har vi valgt at samle folk i små teams - det gør det nemmere at redigere dem og vi har en ide om det på en måde skaber et fællesskabet i gruppen. En anden ting er vi lidt er tvunget til det: Vi kan kun give dem en flot ny farve (en hurtig måde at genkende nyttige skikkelser på), hvis vi grupperer folk. Et problem jeg ikke ved om andre hjemmeside-platforme har. :)

Lige for tiden har vi næsten ikke nok aktive brugere, til at holde alle vores teams aktive. Så det er en løbende udvikling man må tage op til vurdering: Nogle gange tilføjer man noget, andre gange er det måske bedre at fjerne det igen. Det skyldes ikke nødvendigvis at folk ikke syntes ideen bag dem er gode, men måske mere at ingen har tid til den ekstra rolle.

Nu snakker jeg løs om teams...Lad os lige få styr på hvad jeg faktisk mener med teams!

De forskellige slags:
Der findes forskellige teams. Der findes nogen in-game og off-game. In-game er f.eks. teamet af præfekter i Harry Potter-universet. De har måske kun en rolle inde i spillet. Andre teams kan have en rolle både inde i spillet og uden for spillet - og andre teams igen håndterer kun opgaver uden for spillet.

Selv udnytter vi mest off-game teams. Folk, der tager sig af små praktiske ting uden for spillet. Men som kan give en masse stof andre kan spille på! :)
Af mulige teams er der f.eks. Moderators, journalister, plot-team, buddy-teamet og formentlig flere andre, jeg ikke har hørt om!
De gør nøjagtig det de er opkaldt efter:
Moderators hjælper admins med at holde styr på brugerne og spillet. Journalister skriver enten in-game eller off-game artikler, som holder alle opdateret på hvad der sker i spillet eller giver liv til events. Plot-teamet udvikler nye events til hjemmesiden. Buddy-teamet tager godt imod de nye brugere. Og sådan kan det blive ved!
Hvert team har deres rolle og deres område. Vi giver gerne vores teams et privat sted, hvor de kan diskutere ting sammen. Selvfølgelig hvor vi kigger med og hjælper til selv! :)
Nogle roller kan give en lækker ting. Journalister kan få en sjov lille magisk fjerpen, som de kan bruge i spillet. Andre teams får intet, andet end glæden ved at give siden noget igen og glæde deres med-spillere. Muligheden for at bruge deres kreativitet og energi på en anden måde.
En hjemmeside er ikke kun administrators - den er alle brugernes. Og jo mere de kan være med, jo mere føler de at de er med til at eje siden og dens spil. Jo mere vil de gerne investere i det hele. Og jo mindre behøver administrators sidde og knokle med det hele helt selv!

Selvfølgelig er det afhængig af aktivitet. Underworld specifikt har tit inaktive og aktive perioder. Så det er tit vi må skifte folk ud i de forskellige teams, alt efter hvem der er aktive og har lyst til dem. Det gør også at man må være lidt mere tålmodig, i forhold til kravene. Det er tit et krav at folk skal være aktive, for at være en del af de forskellige teams. Men hvis alle andre også er inaktive i den periode, er der ingen grund til at være så streng omkring det. Men det er en tilpasning vi har gjort på vores specifikke side: Det er ikke en ting der passer på alle sider! Nogle hjemmesider er meget aktive, hver eneste dag. For dem er det især vigtigt at folk er aktive og deltager i det team, som de er medlem af. :)

Kravene
Nu hvor jeg nævnte det...Det er tit nogle få krav man skal kunne stå inde for, når man vil være del af et team. Ofte er det for at sikre folk har overvejet rollen og faktisk gerne vil have den. Aktivitet kan være en af dem. Hvor længe man har været på hjemmesiden er tit en anden: Admins vil ofte gerne have man kender lidt til hjemmesiden eller dens brugere, før man får en rolle der skal styrke begge dele. Journalister kan have krav om grammatik. Personligt har vi skruet ned for den del: Vi beder folk skrive en artikel om et eller andet de selv vælger. Syntes vi folk skriver godt, jamen så er der ingen grund til at holde folk tilbage. Og da vi jo alle skriver sammen til daglig alligevel, er det faktisk meget sjældent vi siger nej til nogen. Hvorfor skulle vi?Visse roller kan kræve en ansøgning, som bliver vurderet. Og andre gange kan det være man kun kan udvælges af admins selv: Sådan har vi det lidt med moderators. Der er det vigtigt det er en vi kan samarbejde med, og at vi kender lidt til vores mods i forvejen. Så dem kan vi godt lide selv at opsøge.
Selvfølgelig er der også teams, der slet ikke kræver noget, andet end lysten! :)

Det kan være intimiderende med krav og godkendelser. Er man nu god nok? Nogle gange får man et nej. Enten fordi det man har sendt ind ikke var helt i øjet, eller fordi pladserne allerede er fyldt ud. Især med ansøgninger skal man huske på, at admins kun bedømmer en på det specifikke der er sendt ind: Nogle gange kender de slet ikke folk i forvejen og kan derfor kun tage udgangspunkt i det indsendte. Og det selv om personen måske i virkeligheden er lige hvad de har brug for!

Som administrators er det vigtigt at være venlig og respektfuld omkring ansøgninger. Rollespils-hjemmesider tiltrækker tit folk, der er usikre på den ene eller anden måde. Og selv hvis de ikke er, kan man i det mindste være taknemmelig for den energi og tid de har lagt i forsøget! Vær objektiv i de grunde, der gør I afviser folk. Vær ikke onde og vær ikke personlige. Nogle folk vil altid tage det dårligt. Men så har man forhåbentlig gjort det bedste man kunne, i at give et pænt afslag. Andre tager det mere i stiv arm og trækker på skuldrene. Det er aldrig personligt ment. Folk er stadig fantastiske folk, selv hvis admins ikke føler man hørte til i den ansøgte rolle, eller hvis den gældende ansøgning ikke var helt rigtig. Tit må man gerne ansøge igen lidt senere. :)

Det kan ske at admins kender folk i forvejen. Og det kan ske de mener folk ikke passer ind i en rolle, fordi de personlighedsmæssigt måske kan blive giftige eller ødelæggende. Det kan være en svær situation, for man kan som administrator ikke direkte skrive nej til folk, grundet deres personlighed. Jeg vil sige sådan en situation er op til administrators at vurdere og reagere på. Hver situation er anderledes, ligesom alle folk er forskellige. Nogle gange kan det være fint at give folk en chance, alt efter hvilken rolle der ansøges til. Andre gange er det bedre at tænke på hele sidens bedste. Det kan jeg ikke give noget klart svar på.

Så en kort opsummering:
Teams kan være praktiske! De hjælper til på siden og er med til at holde tandhjulene kørende. Men selve processen til at finde de rigtige til de forskellige teams kan være en faldgrube, som især administrators skal overveje.
Når det er sagt, så tøv ikke med at melde dig til et team på din side allerede i dag! Hvis du har tiden til det, selvfølgelig. Det kan være enormt givende og som minimum får du tit øvet din evne til at samarbejde med resten af teamet, de andre teams og brugerne på siden. Du har muligheden for at give folk noget godt, noget sjovt, noget kreativt. :)
Og hvis du er ny til fællesskabet, er det også en hurtig genvej til at lære nogle af de andre at kende hurtigere.

Er du eller har du været med i nogle teams før? Bruger I andres teams på jeres sider? Hvordan bliver man en del af dem - skal man blot have lyst, eller bruger I også ansøgninger? :)

1 kommentar:

  1. Super interessant artikel! Selv har jeg ikke været på nogen sider, der bruger den form for teams før, så det er helt nyt for mig at høre om - men det er jo genialt! Det er helt klart noget, jeg vil tage til efterretning og selv godt kunne forestille mig at gøre brug af i fremtiden :D

    SvarSlet